Psykologiske psykiatriske perspektiver

Dialoger om at navigere og finde vej i en kompleks verden

En psykolog – en børne- og ungdomspsykiater – et fagligt fællesskab og et venskab over 40 år, der har ført os på sporet af:

Det psykologiske perspektiv handler bl.a. om at se det, der fremtræder særligt, i lyset af den almindelige udvikling og dermed at se symptomer som overlevelsesstrategier. Opgaven handler om at bidrage til en proces, hvor vi i fællesskab får skabt det, der rækker ind i og inspirerer det almindelige område.

Det psykiatriske perspektiv handler om at møde den største alvor med troen på, at der er noget,der trænger til at blive forstået (anderledes), og noget, der skal tages vare på i en proces, der kan åbne for nye og uanede muligheder.

Samtidig er vi optaget af hverdagen: hvordan kan vi bidrage til, at mennesker kan få muligheder for at leve det liv, som giver dem overskud til at skabe gode fællesskaber med andre. Muligheder handler dermed også om basale menneskeværdige livsvilkår som medlemmer af et fællesskab.

Når vi taler og skriver om uanede muligheder, så handler det om de muligheder, som vi får øje på, når vi særligt er på udkig efter dem, og dermed bidrager til at gøre det uanede mere og mere anet. Uanede muligheder tilhører dermed ikke individet, men opstår i kraft af bevægelserne i fællesskaberne.

Vi insisterer derfor på, at tiden må vise, hvilke muligheder der kan opstå i kraft af de processer, som vi ønsker at bidrage med. Hvis man har ideer/ forestillinger om mere begrænsede udviklingsmuligheder, så risikerer man at lave selvopfyldende profetier. Hvis man snakker om, at børn og unge skal lære at leve med deres begrænsninger, deres sygdom eller handicap, så bliver disse ideer identitetsskabende i børnenes og de unge liv. Vi siger, at tiden må vise, hvad vi i fællesskab kan gøre muligt.

Vi ser adfærd som kommunikation og derfor som invitationer til andre. Og vi gør det selv: vi inviterer andre til dialog, til metalog – og til fælles udvikling.

På gensyn.